Ansættelsesaftale
Få en skriftlig ansættelsesaftale. En fagforening kan hjælpe dig med at få lavet en korrekt og bindende ansættelsesaftale.
Hvad er en ansættelsesaftale – og hvorfor er den vigtig?
En ansættelsesaftale skal indeholde de væsentlige vilkår og betingelser for ansættelsen. Det gælder bla. oplysninger om løn, ferie, overarbejde, opsigelsesvarsel mv. Sørg derfor altid for at få lavet en skriftlig ansættelsesaftale.
Mange - i sær unge - har ikke styr på deres grundlæggende rettigheder på arbejdsmarkedet. Arbejdsgivere er faktisk forpligtiget til at udlevere en ansættelsesaftale eller -kontrakt til alle ansatte. Nogle arbejdsgivere undlader bevidst at udlevere en sådan aftale, og andre mindre organiseret virksomheder har måske bare ikke styr på formalia i forbindelse med ansættelser. Har du ikke fået udleveret en, bør du henvende dig til din arbejdsgiver. Vil din arbejdsgiver ikke det, eller holder de dig eventuelt hen med løfter uden, der sker noget, er det en god ide at tage kontakt til din fagforening.
Aftalens udformning og indhold kan variere alt efter din jobfunktion, ansættelsesforhold og hvilken overenskomst du er omfattet. Alt efter om du er funktionær, timelønnet eller ansat på deltid, vil det være afspejlet i din ansættelsesaftale. Her nogle af de væsentligste – men ikke eneste – punkter der bør fremgå af din ansættelsesaftale:
- Arbejdsgivers navn
- Arbejdssted
- Din titel/ stilling
- Ansættelsens starttidspunkt
- Ansættelsens ophørstidspunkt (ved tidsbegrænset ansættelse)
- Arbejdstid og tidspunkter
- Løn, inkl. tillæg, pension mv. og termin for udbetaling
- Rettigheder ved ferie, barsel, opsigelse mv.
- Gældende overenskomst
Du kan få faglig og juridisk hjælp i din fagforening til alt ifm. ansættelse, ansættelsessamtale, ansættelsesbevis, ansættelsesaftale osv. Er du ikke allerede medlem af en fagforening, så er det måske værd at overveje?